Valravnen

0,00

En fantastisk roman, som er et tydeligt eksempel på intertekstualitet, da den er baseret på en gammel folkevise af samme navn. Opgaverne fokuserer på betydningen af det intertekstuelle forhold, men også på personerne og deres indbyrdes relationer, som er helt afgørende for bogens udvikling. En bog der er oplagt at læse i forbindelse med et forløb om folkeviser.

Valravnen er en fantastisk middelalderroman, utrolig velskrevet og meget naunceret i sin beskrivelse af personerne og deres indbyrdes relationer.

Historien om Valravnen handler kort fortalt om godsejerdatteren Eline, der indgår en tæt forbindelse med en valravn - en forhekset mand, der kun kan løses fra sin forbandelse ved at drikke blod fra et spædbarn - og det får store konsekvenser for ikke bare Eline, men hele hendes familie og omgangskreds. Det er en spændende og gribende historie om kærlighed på trods, og om slægtens forbandelse der går i arv - eller gør den?

Romanen er et tydeligt eksempel på intertekstualitet, da den er baseret på en gammel folkevise af samme navn. Opgaverne fokuserer derfor på betydningen af det intertekstuelle forhold, men også på personerne og deres indbyrdes relationer, som er helt afgørende for bogens udvikling.

Valravnen er Cecilie Ekens bud på en nyfortolkning af folkevisen. Den foregår stadig i middelalderen, men der er lavet temmelig meget om i forhold til den oprindelige folkevise, og det er spændende at diskutere de ændringer med eleverne.  

Det er en bog, der er oplagt at læse i forbindelse med et forløb om folkeviser. Jeg havde i min 6. klasse lavet et kort forløb om folkevisen og dens genretræk, inden vi læste Valravnen som både folkevise og roman.

Du kan downloade en genreplakat om folkeviser her.