Avisen bliver til

0,00

8 store billedkort der visualiserer de vigtigste funktioner i tilblivelsen af en avis. Er især velegnet til elever, der har behov for en tydelig visualisering og enkel forklaring på de forskellige roller, fx redaktionssekretær og layouter, der kan være i tilblivelsen af en avis. Kortene kan også bruges som en tydeliggørelse af rollefordelingen på elevernes egen avisredaktion.

Det er altid sjovt at lave avis med sine elever. Det giver et dejligt konkret produkt i sidste ende. Men det er samtidig også en stor opgave med mange danskfaglige elementer involveret på sammen tid.

For nogle elever er det også en opgave at have overblik over de forskellige funktioner, der skal indgå i tæt samarbejde om avisen. Her kan disse 8 store billedkort, der illustrerer de forskellige funktioner i tilblivelsen af en avis, være en støtte.

Følgende begreber og titler vises:

 

  1. Redaktion
  2. Redaktionssekretær
  3. Journalist
  4. Fotograf
  5. Tegner
  6. Redaktør
  7. Layouter
  8. Trykker
 
Kortene kan hænges op og give et billede af den kronologi, der ligger i arbejdet med avisen fra den gode ide til det færdige produkt.
 
Man kan også dele dem ud, hvis man vælger at give sine elever tydeligt afgrænsede roller. Så bliver det klart, hvem der står for hvad.