Respons skal læres, og der skal gives nogle tydelige faglige pejlemærker for den gode tekst, så eleverne ved, hvad de skal give respons på.
Jeg har gode erfaringer med at lave responsark til mine elever. Man kan sige, at de så er låst lidt fast i, hvad de skal tale om. Men omvendt har de en liste, de kan følge og henvise til, og som ikke har noget at gøre med deres personlige forhold til den elev, der har forfattet teksten. Dette responsark starter med at fremhæve det positive i teksten. Det er en klassisk fremgangsmåde, der medvirker til, at forfatteren er mere lydhør over for evt. kommende kritik. Dernæst er der fokus på, om robinsonaden overholder den faste komposition, om der er sammenhæng mellem episoderne, om der er en tydelig hovedperson, samt en tydelig miljøskildring og gode sproglige beskrivelser. Responsarket hører sammen med Oplæg til robinsonade.
|