Stavelsesdeling bogmærke

0,00

Nogle elever kan blive usikre når de møder lange ord. De kan have glæde af at anvende stavelsesdeling som læsestrategi. Jeg har lavet bogmærker med de mest grundlæggende regler for stavelsesdeling, så eleverne har dem lige ved hånden, mens de læser.

Stavelsesdeling er en støtte, når eleven arbejder med lydprincippet i sin læseudvikling. For nogle elever går det fint, så længe der er tale om korte ord, men når de møder længere flerstavelsesord som feriekoloni, politibil og ananasis, kan de have svært ved at overskue antallet af bogstaver og lyde. Her kan de have glæde af at anvende stavelsesdeling som læsestrategi.

Jeg har lavet bogmærker med de mest grundlæggende regler for stavelsesdeling, så eleverne har dem lige ved hånden, mens de læser. 

Bogmærkerne skal helst printes ud i farver, da vokaler og konsonanter er farvet hhv. røde og blå. Jeg anbefaler at printe på hvidt karton og laminere dem bagefter, så bliver de meget slidstærke.

Bogmærkerne kan også bruges som fartkort, der hjælper eleverne med at fastholde fokus på linjen.